Her i mandags sider jeg og laver lektier efter en lang skole dag og forbereder mig på en eksamen næste mandag (bare tanken om den, bliver jeg nærvøs). Nå men sidder og har gang i en helt masse og pludselig kommer min farmor ind og det første hun siger er bare "farfar er kørt galt på motervejen, jeg har lige talt med ham" og jeg kunne bare se bekymringen i hendes ansigt. nå men vi står så der og kigger ud af vinduet, for vi viste barer at der var en der kørte ham hjem, min farmor får så øje på bilen som holder oppe for enden af indkørslen til vores hus og så skyndte vi os begge ud og gå ham i møde. Da vi kom helt hen til ham gav vi ham et stort kram og sikrede os at han var helt okay, så gik vi ind og han ville bare ringe til forsikringsselvskabet og vejhjælp med det samme. Han fortalte os så at han var kørt over en af de der afspæringer der er ved noget vejarbejde, og havde så kørt lidt vidre men var nød til at stoppe fordi det ene fordæk var blevet flenset op af afspæringen. Og så var han nød til at stige ud og gå for han havde ikke nogen mobil med, den havde han jo glemt der hjemme og de lommelykter han havde i bilen var der ikke mere bateri på, så han måtte gå og heldigvis var der en der stoppede og spurgte om han var okay og spurgte om han ikke skulde kører ham hjem.
Bilen blev hentet og kørt på værksted, og nu har han så fået en låne bil en splinterny mersedes, den er vildt flot. Så mig og farfar fik lokket farmor til at vi her på lørdag lige skal et smut til tyskland, jaaaa glæder mig.
"Som en ulykke sjældent kommer alene, har også lykken gerne følgeskab" - Henrik Pontoppidan
Ingen kommentarer:
Send en kommentar